ICMC 99

I dagene 22-27 oktober 1999 afholdtes den årlige computermusikkonference, i år i Beijing, Kina. DIEM deltog med tre representanter, Steffen Brandorff, Wayne Siegel, og undertegnede. Jeg vil her samle nogle af de væsentigste indtryk jeg fik under konferencen. Der foregik flere samtidige ting under konferencen, f.eks afvikledes eftermiddagenes båndværker nærmest samtidig med papersessions, hvorfor jeg fravalgte de fleste båndværker til fordel for papers. Desuden afvikledes der hele tiden 2 papersessions på samme tid. Altså var det ikke muligt at følge mere end højst halvdelen af papers. Hver dag var der papers, demonstrations og posters fra kl. 9.30-12.30, og igen fra 14.00-17.00. Om aftenen var der koncerter kl 20.00. I tilfældig rækkefølge vil jeg omtale nogle af de mest spændende papers, posters og demonstrations. Når jeg refererer til et sidetal (f.eks s.122), er det sidetallet i "Proceedings of the ICMC 1999", der bl.a står i DIEMs samling.

 

Du kan også kigge lidt på mine billeder fra Beijing.

Joseph Paradiso og Kai-yuh Hsiao fra MIT havde to meget sjove og interessante indlæg.
De præsenterede en Continuous Multimidal Musical Controller Using Wireless Magnetic Tags (s. 24) der helt nøjagtigt er en implementering af Waynes idé om at bruge sugekredse til måling af afstande. Små sugekredse af samme slags som man bruger til tyversikring i f.eks tøjbutikker, kan bevæges op og ned foran en stor spole, der er koblet til en sweep-generator. Generatoren laver 20volts sinus sweeps fra 40-400kHz og læser resonansen som sugekredsen forårsager. Amplituden af resonansen er proportional med afstanden mellem spolen og sugekredsen. Systemet virker i afstande op til ca 60 cm.
J.P. og K-y. H. havde i bedste MIT-stil monteret sugekredsene i små legetøjsdukker - dværge, alfer og frøer.

Derudover præsenterede de tillige en fuldelektronisk dansesko med Interactive Music for Instrumented Dancing Shoes (s 453). De har lavet et par almindelige Nike løbesko om til en interaktiv dansesko ved at indbygge sensorer, der opfanger 16 forskellige parametre vedrørende skoens bevægelser. Der er 4 tryksensorer (2 forskellige slags) under sålen, bøjefølere, 3-akset kompas, 2-akset tyngdefelt-sensor (tilt-switch), 3-akset accelerometer og en sonar. Desuden måler den også højden over gulvet, forudsat at man har lagt en slags måtte på gulvet, der udstråler et elektrisk felt. Alt dette har de - sammen med elektronikken der driver det hele - fået MIT's teknikere til at bygge ind i en gummisko. Det hele er naturligvis trådløst. Sjovt nok bruger de nøjagtig de samme transmitter/receiver-enheder som vi bruger i Diems Dansedragt. De har ovenikøbet haft de samme problemer med transmissionsudfald.
Det er selvfølgelig totalt overkill at fylde en gummisko med så mange forskellige sensortyper, rent bortset fra at dansere sjældent bruger joggingsko til at danse i. Men det var smadderspændende alligevel.
Måske var det et ret sigende billede der pludselig dukkede op under Frontpage-præsentationen af danseskoen: En klovn stod iklædt danseskoen og fuld klovneuniform på en legetøjsmesse og præsenterede skoen.
Man kan læse det allernyeste om skoen på http://www.media.mit.edu/resenv/www/danceshoe.html

Matthew Wright fra cnmat præsenterede nogle flotte nye filtre til Max/MSP, lavet af Tristan Jehan, Adrian Freed og Richard Dudas (s504).
Tre nye IIR-filtre: biquadbank~, peqbank~ og resonators~ er nu tilgængelige, samt et flot grafisk objekt, filtergraph~ , der grafisk viser frekvensresponsen for en samling filtre. Objekterne kan hentes gratis på http://cnmat.CNMAT.Berkeley.EDU/Max/

En anden interessant Max/MSP sag var en poster (s. 36) af Lilit Yoo og Ichiro Fujinaga fra Peabody Institute of the John Hopkins University. De havde lavet en sammenligning af forsinkelsestiden i hardware og software pitch-trackere. To hardware pitch-trackere, ZETA VC-225 og AXON AX-100 blev sammenlignet med MSP-objektet fiddle~ (på en 400MHz G3). Konklusionen var at MSP-objektet var ligeså effektivt som hardware-systemerne.

Norbert Schnell fra IRCAM fortalte (s. 445) at jMax fra IRCAM, der hidtil kun har kørt på SGI-maskiner er nu blevet porteret til Linux. Samtidig er koden blevet Open Source, dvs frit tilgængelig. Ovenikøbet viser sammenlignende test at den er ligeså stærk (i regnekraft) på en billig PC som på IRCAMs ISPW. Desværre er objekterne Modalys og Spatialisateur - der begge er videreudviklet - ikke Open Source. Endnu.

IRCAM har udgivet en elektronisk bog, en CD, om Trends in Gestural Control in Music. Bogen indeholder en samling af mange års artikler omkring interaktiv musik, skrevet af navnev som Axel Mulder, Tamas Ungvary og D. Buchla. Den bør vi iøvrigt købe.

IRCAM havde også en stand med deres AtoMIC Pro interface, der er et MIDI/sensor interface. Op til 32 analoge inputs kan tilsluttes og konverteres til MIDI. Desuden har den 4 digitale inputs og 4 MIDI outputs. Kassen, der i virkeligheden er større end den ser ud til på deres hjemmeside, - ca 25*18*4cm - har et LCD-display og 7 knapper, der gør det muligt at programmere interfacet til alskens indstillinger. De analoge indgange ligger i 2 datastik (D25), hvilket i praksis betyder at der skal bygges lidt ekstra hardware, afhængigt af hvilke inputs man vil give den.

James Beauchamp præsenterede sit program Armadillo (s. 411) der kører på PowerMac¹s. Armadillo laver analyser af lyde, såvel lydfiler som realtidslyde, og plotter sonogrammer og spectrumgrammer. Armadillo kan gratis downloades på http://cmpsgi3.music.uiuc.edu/~tmadden/armadillo/

PC-Windows siden var der et par nyheder: Et grafisk interface til Csound, VMCI hedder det (s. 307), er udviklet af Gabriel Maldonado. Det kan downloades på http://web.tiscalinet.it/G-Maldonado/download.htm

Naotoshi Osaka og Takafumi Hikichi er ifærd med at udvikle et lovende lydmanipulationssystem (s. 421) for NTT. Programmet, der vist kommer til at hedde Otkinshi kan både lave lydsyntese, modifikationer, og bruges i livesituationer. Programmet er ikke færdigt endnu, og hvordan det skal distribueres vides ikke.


 

© Jens Jacobsen 1999