|
Trafikken
Allerede første dag fik vi vores første forskrækkelse:
Trafikken! Det var helt vildt! Fuldstændig kaotisk, og voldsomt
tæt. Vi kørte med taxa ud til SommerPaladset og sad alle
med hjertet helt oppe i livet, og troede ca hvert halve minut at chaufføren
ville påkøre en cyklist eller at vi ville blive påkørt
af en anden bil. Som Wayne sagde det: "Hvert femte minut er man i
sådan en situation hvor man herhjemme ville køre ind til
siden, tørre sveden af panden og overveje om man skulle lade bilen
stå resten af dagen".
Senere samme dag krydsede vi vejen foran hotellet til fods. Det var sandelig
også en uhyggelig oplevelse.
Men efter nogle dage begyndte vi at finde ud af at færdes
korrekt i trafikken: langsomme rolige bevægelser, stor selvsikkerhed,
aldrig se sig tilbage, og huske på at man godt må køre
over for rødt hvis man skal dreje til højre. På den
måde kan trafikken faktisk godt glide så nogenlunde. At mange
kinesere, specielt fodgængere og cyklister, ikke respekterer lysreguleringer
og almindelig trafikfornuft, giver så alligevel anledning til kaos
i trafikken: specielt ved fodgængerovergange kan man observere noget
der ellers normalt kun findes i kernefysikken - når et vist antal
kinesere samles på et fortov for at krydse en vej, når de
på et givet tidpunkt den kritiske masse, der pludselig giver efter
for et usynligt pres, og eksploderer i en menneskestrøm der absolut
må og skal krydse vejen, uanset der stadig er rødt lys. Og
bilerne der stadig har grønt lys, agter ikke at give sig så
let, så de presser på alligevel, og pludselig går alt
i stå.
Derfor er der, specielt i myldretiden, udstationeret særlige trafikbetjente
der udelukkende har til opgave at holde fodgængere og cyklister
tilbage når de har rødt lys.
|
|
Cyklen er stadig et vigtigt transportmiddel i Beijing. Forholdet mellem
antallet af biler og cykler er nok ca 1:1 pt, men bilerne vinder frem.
Netop derfor er det faktisk en fordel at cykle, da trafik-kaoset gør
det til en langsommelig affære at komme frem i bil, hvorimod cyklerne
langsomt men sikkert kommer frem.
|