Jens Jacobsen

Haven - Hønsehus

Hønsehus ver. 1.0

Så blev det endeligt færdigt, det flytbare hønsehus. En hønsefræser.

Det består af et hønsehus og en hønsegård. Begge dele er bærbare og kan stilles hvor der er plads og behov.

hønsehus

F.eks oven i et højbed.

hønsehus

Så kan hønsene gå og fjerne ukrudt og gøde jorden til næste havesæson.

hønsehus

Hønsene har en hønsestige fra hønsegården og ind i hønsehuset.

hønsehus

Vi kan åbne to låger i den ene side af hønsehuset så vi let kan gøre rent inde i huset.

hønsehus

hønsehus

Døren fra hønsehuset ud til hønsegården kan åbnes med et snoretræk. (Det ser ud som om der er hønsenet for døren - det er der selvfølgelig ikke, det er bare hønsegården i baggrunden).

hønsehus

Udenfor, over rugekassen, sidder snoretrækket, som både børn og voksne kan betjene. Så kan hønsene lukkes helt inde i hønsehuset om natten, hvor de er helt sikre for ræv og andre rovdyr.

hønsehus

Inde i huset har hønsene en pind at sidde på, og et brædt at skide på nedenunder. Begge dele kan nemt tages ud for rengøring.

hønsehus

hønsehus

Rugekassen har plads til to høns. Her skal vi gerne kunne hente æg.

hønsehus

Det er også nemt at gøre rent i rugekassen. Skillevæggen imellem selve hønsehuset og rugekassen kan tages ud:

hønsehus

hønsehus

hønsehus

Og skillevæggen imellem de to rede-rum kan også tages ud:

hønsehus

Og så kan der fejes.

hønsehus

For at sikre en god udluftning i hønsehuset, og samtidig undgå træk, har jeg valgt at forsyne huset med et tårn. Der er nogenlunde store huller her. De skal nok have noget hønsetråd på indersiden for at holde ildere og den slags ude.

hønsehus

Under hønsehuset er der tørt, så her kan maden stå. Derfor er der en luge så vi nemt kan komme til med vand og mad.

Knap så tydeligt på billedet her, men hønsegården har en dør her i samme side. Al betjening af det indvendige i såvel hus som gård foregår fra samme side. Så er det muligt at stille hele molevitten op ad noget, en mur, et hegn, et drivhus eller lign.

hønsehus

En krog i væggen og et stykke snor.

hønsehus

hønsehus

hønsehus

Og d. 28/9 2013 kom der 4 høns:

dværg wyandotter

Her er kun de tre søskende Hanne, Hedwig og Victoria. Den et år ældre Signe sidder inde i huset.

dværg wyandotter

De er alle fire dværghøns af racen Wyandotter. Det skulle være nemme begynderhøns.


Sidst opdateret 2013