12/6 2006:
Sommersejladser!
Så står sommeren endelig for døren. Så
skal der sejles med brak og bram og skumsprøjt. Der skal
slikkes sol på Blaaheias dæk, spises god mad og hygges
på stranden, drikkes en bitte øl eller to og solnedgangen
er jo altid som en drøm. Turen vil igen i år foregå
i danske farvande, hvohen præcist må vinden vise.
Alle er velkommen, både erfarne råsejlere og nybegyndere.
De første par dage i hver uge vil der være sejlerskole
et par timer, alt efter hvor meget skipperne bedømmer det
til at være nødvendigt.
Desværre er der kun en (åben) sejluge endelig bekræftet,
der bliver muligvis noget mere sejlads i juli, hvor meget er endnu
uvist. Ny sejluger vil blive annonceret på mail.
Sejlplan:
Uge 30 (22. – 29. juli) med Janne kom Skipper
Tilmelding kan nu foregå her på hjemmesiden på
følgende link:
http://skibslaget.dk/sejlplan/opslag.php?id=8
Alle tilmeldte vil få tilsendt et girokort til at betale
sejladsafgiften (800 kr). Betal hurtigst muligt og helst inden d.
1. juli, ellers kan det være en på ventelisten får
din plads. Det er selvfølgelig en betingelse, at man også
har betalt sit medlemskontingent!
Vi håber at mange har lyst til at sejle med og at vi får
en frisk og blæsende sommer med masser af solskin, varmt badevand
og hyggelige stunder!
Med Venlig hilsen
Bestyrelsen
|