18/03 2001
Generalforsamling i Skibslaget Åfjordsbådene
lørdag den 17. marts 2001 kl. 14.30 i "Søsporten"
Dagsorden:
1. Valg af dirigent.
2. Formandens beretning.
3. Kassererens aflæggelse af revideret regnskab.
4. Fremlæggelse og vedtagelse af det kommende års budget.
Herunder fastlæggelse af kontingent og sejladsafgift.
5. Valg af kasserer, bestyrelse, to revisorer og suppleanter til
bestyrelsen.
6. Behandling af indkomne forslag.
7. Evt.
Ad 1. Dirigent: Niels, Referent: Rikke
Ad 2. Formandens beretning: Dette er den første ordinære
generalforsamling efter sammenlægningen af de to skibslag.
Per mener at der efterhånden er kommet et godt sammenhold
og fodslag i de to skibslag. Det er dejligt at så mange bakker
op omkring et arrangement som søsætningen af Søblomsten,
hvor det var svært at få en plads langs siden. Derudover
fremhæver Per nye kræfter i Alt for råsejlere,
et velfungerende festudvalg og fredagsværksteder, hvor bestyrelsen
ikke er den drivende kraft i alt hvad der sker i skibslaget.
Østersøturen blev fremhævet som et vellykket
arrangement i den vådeste sommer i mange år. Dette har
dog også medført en diskussion om hvorvidt vi er et
turistskibslag. Helhed omkring det at drive skibene må foretrækkes.
Sikkerhed må i fokus. Bl.a. nævnes vores to kollisionsskader
med Søblomsten. Vi skal lære af dette i forhold til
at have sikkerheden i orden. Vi er et meget sejlende skibslag, hvorfor
det bliver endnu vigtigere at holde.
Vi mangler fortsat skippere.
Vores forhold til Træskibshavnen. Det har for år tilbage
været meget dårligere end det er nu, hvor vi har en
klar aftale med TSA om vilkårene for vores brug af havnen.
For tiden fungerer det OK - vil vi lave om på havnens måde
at køre på, må vi gå aktivt ind med en
indsats i TSA. Det har vi imidlertid valgt ikke af gøre,
da vi har nok at gøre med vores egen forening.
Fremstår bestyrelsen som Tordenskjoldssoldater eller er der
opbakning til tingene? Fremover skal det være opbakningen
der styrer aktiviteterne i skibslaget. Der er ikke længere
enkelt personer der skal holde tingene sammen. Det må være
lysten der driver værket.
Søblomsten er af Søfartsstyrelsen godkendt til udlejning
"indtil videre", hvorimod Blaaheia skal synes hvert 3.
år. Vi håber på at kunne få Blaaheia godkendt
på samme vilkår som Søblomsten.
Der var herefter oplæg til debat i forhold til formandens
beretning. Niels og Abelone startede med at tage fat i diskussionen
om skibslaget som "turistbureau". Turismefænomenet
blev defineret: Sommersejlere, som man ikke ser igen, dem har vi
en del af. Dette kan skyldes de mange udbudte sejluger der ikke
kan fyldes af lagets etablerede medlemmer. Det har fordele: Det
giver penge i kassen. Det er i overensstemmelse med vedtægternes
formål om udbredelse af kystkulturen. Men der er også
ulemper: Det støtter ikke fornemmelsen af et fælles
samlet skibslag. Endelig spurgte Niels, om turismen kun et Blaaheia-problem?
Der var derefter en forholdsvis livlig debat. Blandt de synspunkter
der blev fremført var
Per: Det handler om at engagere medlemmerne, og det lykkedes ikke
helt med planlægningen af Østersø-turen. Diskussionen
går derfor specifikt på Østersø-togt.
Abelone: Belært af erfaringerne vil hun foreslå at det
er små grupper i skibslaget der er drivkræfterne og
bestyrelsen der "godkender" projekterne.
Torben: Nævner problemerne med at skaffe gode sejlere.
Per fremhævede mange gode sommerture med mange "turister".
Der er mange dejlige mennesker udenfor skibslaget!
Janne foreslog en rundspørge til samtlige medlemmer for at
høre om det skibslag de drømmer om.
Hans mente t man i forbindelse med hvervning skal huske at fortælle
om "pligterne"
Karen Margrethe pegede på, at vi er alle samme startet som
turister.
Torben mente at vi ikke skal være bange for at der kun møder
to op til en søsætning. Prøv bare at se hvor
mange der var i dag, og han mente ikke at det er en generalforsamlings
diskussion.
Johannes påpeger skippermanglen som en afgørende faktor
for problemerne med Østersø-togtet. Hvis der havde
været sikkerhed omkring skippere til hele det planlagte togt,
havde det været nemmere. Det er ildsjælene der må
tage fra!
Morten mindede om at vi har fået nye medlemmer på det
togt. En succes! Vi skal ikke være bange for at slå
for store brød op.
Generelt var holdningen den at et stort gennemtræk af midlertidige
medlemmer er noget enhver forening må lære at håndtere.
Dirigenten rundede af med at konkludere at gennemgangen af mennesker
i foreningen er en fordel. Det næste problem der opstår
er, hvem tager ansvaret for at få tingene gennemført.
Den gamle bestyrelses holdning er at det i fremtiden må være
lysten der driver værket: bestyrelsen skal ikke sætte
himmel og jord i bevægelse for at gennemføre 8 ugers
sommersejlads, hvis der ikke er skippere eller folk til så
meget.
Rikke rejste diskussionen om hvorvidt en lille gruppe kan beslaglægge
en af bådene i en periode, f.eks. 4 uger midt om sommeren.
Der er en positiv stemning til at dette i bestyrelsen, der mener
at der må tages stilling til konkrete forslag, når/hvis
de indkommer. Men dette er mere en diskussion om hvordan lagets
ressourcer prioriteres end om medlemsstrukturen.
Dirigenten glemte at bede om forsamlingens formelle godkendelse
af formandens beretning, men da den var blevet modtaget med stor
applaus kan den anses for godkendt.
Ad 3. Kassererens aflæggelse af revideret regnskab. Palle
uddelte et ark med regnskab og budget, se bilag. Der var forventet
et overskud for året 2000 på 30.000 kr. Overskuddet
blev 29.718 kr. Udgifterne var større end beregnet, men til
gengæld indbragte udlejningerne mere end forventet. Der blev
sejlet en smule mere end vi havde regnet med, hvilket også
øgede indtægterne. Generalforsamlingen godkendte regnskabet
enstemmigt.
Ad 4. Fremlæggelse og vedtagelse af det kommende års
budget. Herunder fastlæggelse af kontingent og sejladsafgift.
Hovedtallene:
Budget for næste år er noget mindre end sidste år
bl.a. p.g.a. manglende tilsagn fra skippere, der vil sejle til sommer.
Spørgsmål fra salen affødte følgende
svar: Vi håber ikke at vi skal have nye redningsflåder
og sejl. Begge dele er ved at være udtjente. Hvis vi alligevel
skulle få udgifter til de to punkter må vi tære
på formuen. Nyanskaffelser: Punktet er nedlagt - det dækkede
større nyanskaffelse, men det er bedre at budgettere dem
enkeltvis. Transportudgifterne er i høj grad gået til
udgifter i forbindelse med Østersø-togtet. Derfor
er der i 2001 kun afsat 1000 kr til dette punkt.
Forslag til kontingent og sejladsafgifter:
Kontingentet sættes ned og sejladsafgiften op så en
sejluge i sidste ende koster det samme på Blaaheia. Der er
en stigning på 100.- for den første uge på Søblomsten.
Dette betyder en udligning af sejladsudgifterne på de to både
og at bestæningsantallet på Søblomsten kan sættes
med. Taksterne for børn blev foreslået harmoniseret
med Kultur- og Fritidsforvaltningens aldersgrænser for tildeling
af aktivitetsstøtte. Punktet blev fremlagt med autoritet
af Palle og affødte den korteste debat om kontingentændringer
i skibslagenes historie.
Budgettet og forslaget til kontingent og sejladsafgifter blev vedtaget
enstemmigt.
Ad 5. Valg af kasserer, bestyrelse, to revisorer og suppleanter
til bestyrelsen.
Palle ønskede at genopstille som kasserer, og ingen andre
ønskede at stille op til denne post. Palle blev enstemmigt
valgt.
Efter en rygepause hvor diverse personer blev opfordret til at give
et nap med i bestyrelsesarbejdet accepterede følgende personer
at stille op: Niels, Mette, Johannes, Flemming , Jens og Jeppe,
Karen Margrethe og Rikke. Karen Margrethe og Rikke tilkendegav,
at helst ville betragtes som suppleanter.
M.h.t. valgprocedure (som vedtægterne ikke foreskriver) blev
det bemærket, at et skriftlig afstemning med 4 stemmer til
hver, som vi plejer, ville give forsamlingen mulighed for at tilkendegive
hvem der skulle have de bredeste mandat, og at man kunne besætte
suppleantposterne med de valgte med færrest stemmer. Men i
betragtning af, at der kun var stillet akkurat det nødvendige
antal op, vedtog forsamlingen udtagelsesvist at vælge den
samlede opstilling til ny bestyrelse med Rikke og Karen Margrethe
som suppleanter. Denne bestyrelse blev valgt enstemmigt.
Ad 6. Behandling af indkomne forslag.
Der var ikke indkommet nogen forslag.
Ad 7. Evt.
Orientering om sejladsplan:
Der skal arbejdes på at finde skippere til sommerens sejladser,
de næste 14 dage. Den konkrete sejlplan forelægger endnu
ikke. Der arbejdes på at få begge bådene med på
familietur i uge 28. Tilmelding vil ske midt i maj.
Arbejdsgrupper:
Se Mettes seddel.
Orientering om ideen om at sælge Søblomsten.
Per foreslår at vi sælger Blomsten og tager til Norge
og bygger en ny båd. Projektet tænkes finansieret af
salget af Søblomsten, vores opsparing og fonde. Det betyder,
at vi får et helt ny båd, en byggeperiode og en hjemsejlads.
Han mener det er den bedste måde at forny skibslagets værdier.
Samtidig vil det kunne skabe en ny generation af medlemmer det får
den samme gejst og de samme følelser for et skib, som gamle
medlemmer har over for Søblomsten og Blaaheia. Der tænkes
konkret på at sælge til Sleipner, da de er uden skib
og p.g.a. vores historiske bånd til dem. Det er dog et projekt,
der skal tænkes meget nøje igennem og som i virkeligheden
først og fremmest handler om hvorvidt der er opbakning til
et nybygningsprojekt. (Noget med at ligge i lejr i Norge det meste
af en sommer). Den nye bestyrelse arbejder videre med ideen.
Arbejdsweekend på Blaaheia:
Torsdag den 29. marts skal Blaaheia på bedding. Kl. 10. 00,
Jeppe, Thomas, Mette, Palle, Per, Janne, Niels, Johannes og Søren
tager sig af det.
Fredag den 30. marts er der syn ved Søfartsstyrelsen, Per
står for dette. Vi starter kl. 15.00. Lørdag er der
morgenmad kl. 9.00.
Logo
Dieter orienterede om den afsluttede logokonkurrence. Jens' forslag
var blevet bedømt til at være det vindende - Per og
Johannes vurderede det kritisk og mente at det var lidt Nordlandsbådsagtigt.
Jens lovede at gøre stævnen lidt mindre stejl, mere
Åfjordsagtig, og blev i øvrigt tildelt æren for
at have designet logoet.
Afsked med en formand
Palle sluttede med at sige tak til Per for han indsats som formand
gennem mange år og gav ham en lille gave (en flacon med skibsmandsgarn
som han kan dufte til hvis kan skulle begynde at glemme hvad der
er rigtig fedt).
Rikke.
|