|
|
12/12 1999:
Søblomstens krønike
I hvert fald starten på den. Halvdelen af familieturen og
turen med Janne som skipper mangler stadig.
Lørdag 3. juli 1999 Storebørns-ugen
Vi mødtes på havnen, og Skipper kom for sent, og teltet
blev sat op, men vi skulle ikke ud at sejle, fordi det var vindstille.
Steen var fascineret af det store telt og dets muligheder som balsal.
Det var så lørdag.
Søndag
Det var den dag, vi sejlede fra Århus til Mårup Havn.
Der var god vind, men det gyngede også lidt for nogle; vi
nævner ikke navne.
Nå, men vi nåede frem til Møgelskår, og
det føles, som var det i går.
Mandag
Mandag sætter vi af fra Mårup Havn mod Hou. Sejlturen
var sjov, fordi vi skulle til Hou. Vi roede til Hou. Vi spillede
boule. Hou-Hou var sjov-sjov.
Slut.
Skrevet af Anna Fransgård.
Fra Hou sejlede vi til Endelave - det rene paradis med kæmpe
sandslotte på stranden. Derefter satte vi kursen mod Samsø,
i det mest fantastiske vejr, og endte nord for Ballen på en
øde sandstrand.
Torsdag 7. juli 1999
Vi forlod lagunen nord for Ballen, selv om vi sagtens kunne have
brugt et døgn mere på dette herlige sted. En spejderlejr
tæt ved med vand, kridhvid strand med meget lavt børnevenligt
vand, og god teltplads. Kryds på kortet.
Vi lagde til ved molen i Ballen for at proviantere og sige farvel
til Ann, der tog bussen til færgen for at tage hjem og pakke
til Korsikaturen. Lethe var jo stået af på Endelave
for at „gøre Midtfyn“, så nu var vi 16.
Efter frokost på kajen drog vi af igen, sønden om Samsø.
Vinden løjede og Kolby Kås var langt væk.
Albert underholdt som vanligt med sine mange påfund, blandt
andet skulle han prøve, om en vis taske kunne svømme.
Det kunne den ikke. „Mand over bord“-manøvren lykkedes
dog i adstadigt tempo, men uden gevinst.
Nå, videre på det blå hav i bagende sol. Vinke
til „Alvilde“, og blev overbegloet af en tysker uden en
trævl på kroppen, der filmede os, som var vi aber i
et bur. Hen under aften måtte vi erkende, at vi næppe
nåede „Kås’en“ før sent.
En dejlig gryderet blev derfor kreeret ombord med ris, og der blev
guffet ivrigt. Mætte og tilfredse kunne vi klare et par timer
mere, og laaaangsomt kom vi i havn. Sov på båden under
teltet - Valby i løftingen, kun brok fra Kalle!
Fredag
Klaus og Anna pakkede sammen og drog med bussen - sorg blandt pigerne
om bord (Marie og Karla) - og hos Anna i bussen. Men vi ses næste
år!
Steen, Asmund og Tormod satsede på, at vi ville nå Tunø,
før færgen gik derfra, så de tog med Søblomsten.
Men ak, vinden forsvandt næsten helt, og dagen blev meget
lang, men dejligt med sæler og marsvin omkring og en gummibåd,
der hilste på Johannes - fortiden for forbi, men hvem var
det!
Årerne måtte frem, og vi tog seje træk rundt om
Tunøs vestkyst og kom i land ved 21-tiden. Ungerne havde
fået koldskål ombord - skipper forbød de voksne
at slå til, hvad Henriette fandt meget upassende. Så
er det godt, at børn altid levner.
Gitte, Jørgensen med børn + Søren Nielsen var
ankommet til Tunø med pølser og kylling, det blev
til dejlig natmad klokken 23.
Ungerne i seng - og endelig var der fred. Kortspillet blev dog aflyst
- „drengene“ var vel for trætte.
Lørdag d. 10. juli 1999 - Familieturen på Tunø
Steen, Asmund og Tormod drog af med første færge, og
vi gjorde klar til det store ryk ind. Ivan var klar med traktor
og vogn, og snart blev pladsen fyldt.
Vi fandt stort set vores gamle pladser fra sidste år, det
næste bliver vel havehegn omkring!
Pølser fra Hårby over bål + Tunø-kartofler
røg ned, derpå en gang dåseskjul med Poppen og
godnatsang med Troels og guitaren. Det gik da, og Frida er jo også
kun 10 måneder, så repertoiret er endnu ikke så
stort. Som Cornelius hjælpsomt sagde: Hvaffor nogen ka’
du så“ - og det var da meget sødt spurgt!
Styrvolt kom forbi og deltog i godnatsangen. Barbiegirl kaldte bifaldet
frem, og så var det i seng. Det vil sige, „De fem“
gik i gang med Mousel og Whist ved midnat. Det endte i råben
ved 4.30-tiden, hvor Oleg og Trine så solen stå op.
De to sendte „De fem“ i seng, men skipperkonen ventede
forgæves, da sønderjydernes telt åbenbart var
mere interessant. Han benægtede dog alt næste morgen,
men en glemt pung (pengepung) afslørede ham senere!
De var stille den morgen, „De fem“.
Søndag 11. juli 1999
Næsten alle stillede til morgenmaden klokken 8.00. Enkelte
kortspillere sad dog over morgenmåltidet - og frokosten -
og nåede lige akurat klokken 3-færgen. Dagen bød
på hele to ture. Første tur var ved årers brug
for at røgte garn. Der blev talt meget om bådens lasteevne,
set i forhold til fangstens størrelse. Det blev til 3 krabber
og lidt tang. Det var kun lige, at det gik for Søblomsten
at fragte skuffelsen i land. Til gengæld var det dejligt
badevejr, hvilket Lene Damgård dog ikke nød.
Adspurgt svarede datter Emma: „Mor har fået alt for mange
øller“.
Tur 2 gik rundt om øen. Efter sigende en god tur, hvor alt
hvad der hed skipper og gaster sprang i baljen, mens Søblomsten
blev ført af børn og gravide. Solen bagte, myggene
bed og alt var dejligt.
Mandag 12. juli 1999
Gustav løb en mil - mange meter
knivene blev slevne på en sten
og børnene skulle knække en gren.
Emil skreg som en stukket gris -!
i et kar - vand i øjnene, bare det var.
Flaskerne flyver over disken her
prik et hul vil du, i kapslen dér.
Megaforbrug af denne væske,
børnenes plan er de voksne at udæske
I det hele taget er vor’ børn bare
energiske bæster med en røv - ikke noget uden tid til
at tygge drøv-
Videre ud i søens vand - 3 både på land.
Snorene er spændte pÅ en sten
og solen lægger sit lys på en gren.
Båden skærer et hul i vandet, blandt andet,
når søbrisen balancerer sejlets vægt mellem
himmel og hav
og knivens blad skinner sølv
mens det synker til bunds i en øl.
I dag fangede Hjalte en krappe
havbunden ænsede det, næppe.
Tirsdag
Dagen startede varm og solrig. Der var en del, der fik sig en
morgendukkert.
Vi havde en rolig sejlads med svag vind. Det trak op til uvejr,
dog uden at det gav et brag. Det blev dødsensstille. Folk
fladede ud, og børnene kastede sig ud i fremstilling af diverse
håndvåben og parfumesten. Undertegnede havde kastet
sig ud i et større fiskeprojekt med Dunken.
Aftenen forløb uden de store armsving, tværtimod måtte
en holde armene til sig. Hjalte, Gustav og Nis nåede sent
hjem fra minigolf, veltilpasse og ædru.
Klaus K.
Det var den delvise krønike for sommeren 1999. Ligger du
inde med flere stumper, så send dem til redaktionen, allerhelst
indskrevet pÅ diskette eller pr. email, så bringer vi
dem i de kommende numre af ALT.
|
|
|
Krønikerne